Gulerodsboller med ingefær

Opskriften på min mors langtidshævede gulerodsboller er blevet opdateret med lidt ingefær. Lige i hendes ånd!
Ingredienser till cirka 20 stk:

20 g gær
2 dl koldt vand
2 dl surmælksprodukt
1/4 dl neutral olie
2 spsk sukker
2 tsk salt
400 g groftrevne gulerødder
3/4 dl hørfrø
3/4 solsikkefrø
3/4 dl græskarkerner
1 cm fintrevet ingefær
2 dl kogende vand
1 1/2 dl grovvalsede havregryn
800-900 g hvedemel

Gæren røres ud i det kolde vand. Surmælksproduktet hældes i sammen med olie, sukker, salt, gulerødder samt frø og kerner. Havregrynene hældes over med det kogende vand og står lidt. Grøden hældes i blandingen og herefter tilsættes melet. Dejen skal være ret blød. Dæk skålen til, og stil den til hævning i køleskabet natten over (eller mindst 4 timer). Dejen tages ud, og med skeer fyldes den direkte på bagepladen (skal ikke æltes først). Bollerne pensles med surmælksprodukt og drysses evt med kerner. Bollerne sættes i kold ovn, der tændes på 190-200 grader. Bag dem i cirka 30 minutter.

 

Comments are closed.