Æbleskiver med kærnemælk og æbler

Ingredienser (til cirka 25 stk):
300 gr. hvedemel
5 dl. kærnemælk (hvis dejen bliver for tung, så tilsæt 1/2-1 dl mere)
2 æg (deles i blommer og hvider)
2 spsk. sukker
1,5 tsk. kardemomme
1,5 tsk. natron
1/2 tsk. ren vaniljepulver (eller 1/2 vaniljestang)
1 nip salt
Skal af 1/2 økologisk citron
1-2 æbler
Smør til panden – rigeligt

Mel, kærnemælk, sukker og æggeblommer røres sammen med kardemomme, fint revet citronskal, vanilje og salt. Jeg bruger røremaskinen og blander det hele på een gang. Ellers anbefales det, at de tørre ingredienser blandes sammen først og hældes i kærnemælk og æggemassen. Efter alt er blandet tilsættes natron. Dejen skal herefter hvile 1/2 til 1 times tid. Æggehviderne piskes stive og vendes i dejen, hvorefter stegningen af æbleskiverne kan begynde.

Æbleskivepanden varmes op, og alle hullerne får en lille klat smør. (Husk altid at putte smør i hullerne, før dejen kommer i). Det er vigtigt, at panden er varm, så æbleskiverne brunes fra starten af. Er den for kold, skal æbleskiverne have for lang tid, hvilket betyder, at de bliver tunge og falder sammen. Dejen hældes op i den varme pande, og der tilsættes et stykke æble til midten af æbleskiven, før den vendes 90 grader. Tricket er, hele tiden at vende æbleskiverne, så bliver de flotte og runde. Når alle æbleskiverne er færdig bagte serveres de med syltetøj og flormelis.

Comments are closed.