Æblegrød, skyr og granola

Vi elsker… en god morgenmad, og lige nu er vi særligt vilde med æblegrød, skyr og granola. Vi har selv lavet æblegrød (af æbler fra Sofie og Johans have) og granola. Det er totalt nemt og super lækkert.

Æblegrød
Ingredienser

  • 2 kg æbler
  • 1-2 tsk sukker
  • 2-3 dl vand

Vask æblerne, skær kernehusene ud, og del dem i mindre stykker. Vi lader skrællen blive på. Kog æbler og sukker i vand til de er så møre, at de kan moses til den konsistens du ønsker. Hæld grøden på glas og afkøl. Vi opbevarer æblegrøden i køleskabet.

Granola
Ingredienser

  • 2 dl grofthakkede mandler
  • 1/2 dl grofthakkede græskarkerner
  • 2,5 dl havregryn
  • 2,5 dl rugflager
  • 2 spsk brun farin
  • 1 dl honning
  • 1 dl grofthakkede tranebær
  • 1 dl hørfrø

Rist mandler, kerner og gryn på bagepapir i ovnene 10 min ved 225 grader. Bland i mellemtiden brun farin, tranebær og hørfrø. Tilsæt farin, tranebær, hørfrø og honning til mandler, kerner og gryn og bland det godt på pladen. Bag det yderligere 5 min ved 225 grader. Lad granolaen køle af på bagepapiret og kom det i et glas med lidt papir i for at holde det tørt.

Server skyr med kold æblegrød og granola til morgenmad.

Comments are closed.