5 måneder gammel

Vægt: 9,6 kg
Længde: 72 cm
Str: 74/80
Kælenavne: KraftKarl, Karlemanse, Manse, Karle, KE

Nye kompetencer: han har lært at bruge sut! På et besøg hos kusine Frederikke, prøvede Karl een af hendes sutter af. Natursutten, som ingen børn gider at bruge, er den eneste sut Karl har villet bruge. Så nu har vi været i økologiske-spelt-agtige-helse-butikker og købt sutter til Karl.
Motorik: Det går stærkt lige nu. Han laver ustandseligt planken (og kan holde den længere end sine forældre) og samtidig er han oppe på alle fire, men kan til hans store frustration ikke komme fremad. Vejen frem går dog bagud mener gymnastiklæreren, som roser ham til skyerne.
Gastronomi: Karl er begyndt at få grød og frugtmos til frokost. Han spiser det med velbehag, de fleste gange, og der er grød ud over det hele. Vi gør dog gerne rent efter det, da det betyder, at han sover lidt mere om natten.
Bølle-faktoren: Han har nu været oppe og slås 2 gange til gymnastik. Den ene gang mod Aksel, hvor det var uafgjort (de ville begge have fat i en meget farvestrålende elefant), men den anden gang vandt Adrian, da Adrian kan sidde op, og derfor slå Karl direkte ovenpå hovedet. Karl tog det pænt.
Skader: Han har fået den første bule på øjenbrynet, efter voldsom leg med Noahs Ark.
Største fordel: Han kan charme alle – særligt alle damerne – med hans smil. Som hans Bedstefar siger, så bliver det smil nok dyrt :-)

Vejen frem går bagud – se filmen her :-)

2014-05-05 16.06.41Når han ikke må få noget dyreprint for hans far derhjemme, må vi nøjes med at prøve det i butikken :-)

2014-04-17 13.34.12

Mormor giver Karl mad

2014-05-06 15.56.45

Karl og hans allerbedste ven og kusine Frederikke

Comments are closed.