Skiferie i Cervinia

Skiferie i Cervinia
28. februar 2013 Maria Wael Nielsen

Skiferie i Breuil-Cervinia (Italien) er skønt!
 En hyggelig italiensk by – med de smukkeste bjerge i Alperne. Byen ligger i 2050 meters højde og skiløbet strækker sig helt op til 3483 meter (Kleine Matterhorn). Skiområdet er bygget op omkring Matterhorn, der er det kendte bjerg som den schweiziske chokoladebar Toblerone er forgivet efter. Området har 350 km pister, masser af puddersne, brede pister og en gletscher.

20130304-142302.jpg

I 3483 meters højde fandt vi dette skønne udsigtspunkt, hvor Toblerone-bjerget Matterhorn ses i baggrunden. Fra højderyggen af Matterhorn, Plateu Rosa, kan du stå på ski ned af verdens længste nedfart: en 22 km lang tur! Man kan købe et liftkort der gælder både til den italienske og den schweiziske side, hvorfor man kan køre til den smukke og rige bjergby Zermatt på Schweiz-siden. Vi synes dog klart, at den italienske side var at foretrække, da der var færrest mennesker og bedst sne!

Cervinia_pistemap

Hotel Lac Bleu

hotel-lac-bleuVi boede efter anbefaling fra Kjersti og Kristian på Hotel Lac Bleu – et familieejet hotel i italiensk stil og med masser af hjertevarme. Hotellet ligger 800 meter fra gondolen, men de henter og bringer så snart man ringer til dem. Det fungerede super godt, og ejeren Mara, hendes mor og ansatte – med Fabio i spidsen – var søde, interesserede og utrolig hjælpsomme.

Læs mere på hotel-lacbleu.com

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

20 − eleven =