Quiche lorraine

Quiche lorraine
18. august 2014 Maria Wael Nielsen

Inspireret af vores ferie i Frankrig har vi i dag lavet den franske klassiker – Quiche Lorraine. Den er nem at lave og smager skøn.

Ingredienser til én tærte:

Dej:
250 g mel
125 g blødt smør
1 æg

Hæld mel op i en skål. Skær smørret ud i små tern, og bland det sammen med melet, til det er homogent og grynet. Slå ægget ud i dejen og arbejd det ind, indtil dejen er jævn. Rul den ud, og put den i en tærteform. Prik huller i bunden med en gaffel.

Tærtefyld:
Bacon i tern/røget mørbrad
3 æg
½ dl mælk
Salt
Peber

Steg bacontern/tern af røget mørbrad på en pande, uden at de bliver brune. Pisk æggene sammen med mælk, og tilsæt salt og peber. Fordel baconternene i en dejbeklædt tærteform. Hæld mælkeblandingen over. Bag tærten i en forvarmet ovn ved 200 grader i cirka 25 min.

Vi fik quichen sammen med en grøn salat med vinaigrette. Uhmm.

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

ten − 7 =