Knækbrød

Knækbrød
11. november 2012 Maria Wael Nielsen

Hjemmelavet knækbrød smager fantastisk med lidt ost og evt marmelade. De er nemme at bage, og ser flotte ud!

Ingredienser 20 stk:
2 dl koldt vand
10 g surdej (se waelnielsen.dk/speltbroed_1 for opskrift på surdejen)
275 g hvedemel
45 g rugmel
60 g grahamsmel
8 g salt i flager
25 g sesamfrø

Vand og surdej  røres sammen i en skål. Mel og salt tilsættes og dejen æltes godt. Dejen sættes i køleskab nogle timer. Herefter rulles dejen ud på bordet så tyndt som muligt (1-1,5 mm) Dejen skæres ud i den ønskede form, pensles med vand og drysses med sesamfrø.

Knækbrødene placeres på bagepladen og prikkes med gaffel, så man undgår luftbobler. De bages sprøde ved 180 grader i 12 minutter. Afkøles på risten. Hvis man opbevarer dem i en tætlukket kagedåse, så kan de holde 2-3 uger.

 

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

16 − nine =