8 uger gammel

Vægt: 6,3 kg
Længde: 63 cm.
Str: 62/68
Navn: Vi er i gang med at bestille barnedåb, så nu skal vi snart beslutte os!

Seneste kælenavn: Manse eller Slyngebaby – han elsker at sidde i slyngen hos sin mor.
Det pinligste sted han har tisset: Første besøg hos lægen, hvor Junior som det første tisser på lægen, vægten, puslebordet og sin mor. Den eneste der ikke rammes er ham selv.
Lyser op: Han får julelys i øjnene når hans far kommer hjem far arbejde. Han kan kende hans stemme allerede når han træder ind af døren.
Døgnrytme: Ingen rytme – men sover stadig meget, cirka 15 timer i døgnet (det er bare ikke altid om natten…)
Motorik: Drejer hovedet efter lyde, følger os med øjnene og holder hovedet højt og flot!
Største udfordring: At ligge på maven og holde hovedet oppe – han kan blive helt hidsig når det ikke vil lykkes.
Største bedrift: Rullet om på siden fra ryggen. Det skete en nat på badeværelset.
Volumen: Den er skruet drastisk op – han pludrer løs og prøver skrige-barometeret af. Af og til bliver han lidt bange for sine egne høje lyde.
Yndlings beskæftigelse: At ligge og pludre og manisk slå om sig med armene. Vil særligt gerne daske til kaninen der pt hænger på hans legestativ.

Comments are closed.