12 måneder gammel

12 måneder gammel
26. april 2017 Maria Wael Nielsen

Vægt: 9,9 kg
Længde: 80 cm
Størrelse tøj: 86
1 år: Vi holdte Ellys fødselsdag på Dokk1 med medbragt frokost, varm chokolade, flødeskum og snollerposer. Herefter tog vi hjem til Skovparken og spiste aftensmad. Elly havde den sødeste buksedragt på og var i sit ES hele dagen.
Showbaby: Elly sidder ved bordet og gør sig til. Hovedet på skrå og smiler sødt. Blinker med øjnene. Hun ved at det virker. Bedstefar siger: Det bliver dyrt det der!
Sprog og mimik: Er meget tydelig i at række ud efter noget hun gerne vil have – og siger mange lyde til sine fagter.
Motorik: Kravler med lynets hast – særligt når det er efter Karl.
At gå: Elly står – og øver sig på at stå. Ud i bredstående og så lidt dinglende, men det ser sødt ud. Hun går af sted med fuld fart, hvis det er bag en gåvogn eller den lille barnevogn. Hun elsker at gå med barnevognen – og et rasleæg mellem hals og dobbelthagen. SØDT. Vi har sagt til hinanden et stykke tid nu, at lige om lidt går hun. Men hun slipper ikke hånden.
Søvn: Vi kan lige nu få Elly til at sove i sengen – og ikke kun på armen!
Tandsæt status: 6stk. Tanden til venstre for venstre fortand er kommet frem.
Op, op, op: Kravler op på sofaen (første gang uden hjælp dagen før din 1 års fødselsdag).
Lookalike: Hun vinker som én fra Jullerup Færgeby. Helt dukkeagtigt med hånden.
Gastronomi: Er SÅ glad for mad. Laver nydelseslyde når hun spiser.

0 Comments

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

eighteen + nineteen =